BRYGGERS

Bryggers maling | Køb den bedste maling lige her | BNFarver

Bedste vægmaling

Med den bedste vægmaling kan du nemt og effektivt forvandle dit hjem, så det afspejler din personlige stil. Med den rette farve og glans er du skridtet tættere på at skabe et smukt og indbydende rum. Hos BN Farver har vi et stort udvalg af vægmaling, der vil give dig et flot og holdbart resultat.

Hvilken maling er bedst?

Det er et bredt spørgsmål, for det kommer an på dit projekt. Der findes mange forskellige typer vægmaling, som alle er gode til forskellige ting. Brug vores liste herunder til at orientere dig om, hvilken type vægmaling der passer bedst til dit projekt.

  • Vægmaling til indendørs brug: Denne type maling er nok den mest velkendte, da vægmaling er – som navnet indikerer – designet til væggene i hjemmet. Vægmaling til indendørs brug findes i forskellige glansgrader og er tilgængeligt i et bredt farvespektrum.

  • Vægmaling til udendørs brug: Denne type er mere robust og modstandsdygtig overfor vind og vejr end vægmaling til indendørs brug. Vægmaling til udendørs brug kommer også i forskellige glansgrader, farver og tilbyder også god beskyttelse mod UV-stråler og fugt, så malingen holder i lang tid.

  • Vaskbar vægmaling: Det er ideelt for rum, hvor der er meget trafik, og væggene skal kunne vaskes. Sådanne rum kan være entréen eller bryggers, hvor væggene lige kan trænge til at blive kørt over med en fugtig klud uden at miste farve og glans.

  • Spærregrunder: Hvis du skal male over nogle pletter eller skjolder, så er et lag spærregrunder godt til at blokere de pletter, så de ikke kan ses under vægmalingen. 

Inden du går i gang med at male, anbefaler vi altid en ren, tør og jævn overflade. Fjern alle materialer som f.eks. søm, spartel ujævnheder og slib dem glatte, kør en ren og fugtig klud over væggen og lad så væggen tørre helt. Når du så begynder at male, så kan du med fordel påføre malingen i tynde, jævne lag med en pensel eller rulle. Start i toppen af væggen, arbejd dig nedad og lad laget tørre før du maler et nyt lag. Det sikrer, at malingen hæfter godt og holder i lang tid. 

Glem ikke glansgraden

Glansgrad betyder, hvor meget lys din overflade skal reflektere. På en spand maling vil du typisk kunne se en skala fra 0 til 100, hvor 0 er ultramat og 100 er helblank. Jo højere tallet på skalaen er, jo mere skinnede bliver din overflade. Herunder ser du en liste over de mest almindelige glansgrader.

  • Mat (0-10): Meget lav glans, som reflekterer minimalt lys. Denne glansgrad er god til at skjule ujævnheder i væggen, men knap så vaskbar.

  • Halvmat (11-20): Let glans, som er mere vaskbar end mat maling. Denne type er et godt valg til de fleste rum i hjemmet.

  • Silkemat (21-30): Let silkeglans, som er mere vaskbar end halvmat. Silkemat er ideel til rum med høj trafik.

  • Blank (31-100): Høj glans, som også er meget vaskbar. Dog kan højglans fremhæve ujævnheder i væggen. 

Vægmaling beskytter også dine vægge mod slid. Når du skal vælge glansgraden, kan du overveje, hvilken betydning det vil have for rummets udseende og funktionalitet. Valg af den bedste vægmaling er en kreativ proces, og du kan eksperimentere med forskellige farver, teknikker og effekter for at skabe et unikt look i dit hjem. Det er kun din fantasi, der sætter grænser. 

Har du brug for hjælp?

Hos BN Farver har vi et stort udvalg af vægmaling i forskellige farver og glansgrader, der lever op til de højeste krav om holdbarhed og kvalitet. Du kan finde vægmaling, der byder på alt fra iøjnefaldende lyse nuancer til klassiske og moderne dybe toner. Vi har noget for enhver smag, og med maling fra BN Farver kan du nemt skabe et indbydende og varmt rum, der afspejler din personlige stil, uanset om du ønsker en dristig farveændring eller en mere subtil fornyelse. Med førende mærker og gode priser er du sikret et flot resultat –  inde såvel som ude.

Hvis du har spørgsmål til vores udvalg af vægmaling eller andre produkter, så er du altid velkommen til at kontakte os på mail webshop@bnfarver.dk eller på tlf. 60 13 73 78. Vi står altid klar til at hjælpe dig med at finde den bedste maling til dit næste projekt.

Underkategorier arrow_drop_down arrow_drop_up

Vi beklager ulejligheden.

Søg igen efter det, du er ude efter

keyboard_arrow_up