TRÆ OLIER

Træolie - Køb kvalitets olie til træplader og møbler | bnfarver.dk

Træolie 

Træolie beskytter og forskønner det træ, som det påføres. Det er en naturlig behandling, hvor olien trænger ind i træets fibre og efterlader en smuk glans, mens det samtidig beskytter mod slid, fugt og udtørring. Hos BN Farver finder du træolie til grundig behandling af dit indendørs og udendørs træværk, så det får det ønskede udtryk og får forlænget deres levetid. 

Olie til træ indendørs beskytter og forskønner

Spisebordet, reolerne, træstolene og generelt møbler og genstande af træ slides af naturens elementer og hverdagsbrug. Alt træværk har godt af at blive plejet for at vedligeholde deres rustikke og varme udseende, og her kan man med fordel bruge træolie. Træolie er en blanding af olie og opløsningsmidler, som er designet til at beskytte og forskønne dit træværk. Olien, som typisk er baseret på naturlige olier som hørfrø-, lin,- eller tungolie, fungerer ved at de tilsatte opløsningsmidler hjælper olien med at trænge ind i træets fibre. Når opløsningsmidlerne fordamper, efterlades olien som en beskyttende olie, der beskytter træet. Der er mange fordele ved at give dine træmøbler en omgang beskyttende olie:

  • Træolie beskytter både mod slid, fugt og udtørring ved at danne en beskyttende barriere mellem olien og det rå træ. Det hjælper med at formindske skrammer og holde fugten inde, så møblet ikke tørrer ud og revner, samt holde ekstra fugt ude, så svamp og råd ikke indtager træet.  

  • Træolie tilføjer træet en smuk glans og fremhæver træets naturlige struktur.

  • Træolie er det miljøvenlige alternativ i forhold til behandlinger med lak og maling, da olien ikke indeholder skadelige kemikalier. 

Hos BN Farver anbefaler vi, at du rengør dit træværk grundigt, inden du behandler det med olie for at få det bedste resultat. Træolie sætter sig nemlig på træets overflade, og hvis der er støv, fedt eller andet snavs på træet, så vil det forhindre olien i at trænge ordentligt ind. Det vil give et ujævnt resultat i stedet for den glatte finish. Du kan med fordel bruge en blød børste eller en mikrofiberklud til at fjerne snavset, og hvis det sidder godt fast, kan du bruge en mild sæbeopløsning for dernæst at skylle træet i rent vand og lade det tørre helt, før du giver det træolie. Fjern det overskydende olie og lad det tørre uberørt i 24-48 timer, så får du det bedste resultat.

Møbelolie til inden- og udendørs brug

Danmark byder på et væld af forskellige vejrforhold. Her vil du kunne opleve alt fra stormfulde aftener med regn og sne til 25 grader og fuld sol i flere dage. Det er hårde forhold for træmøbler, men hvis du giver dine møbler en regelmæssig behandling med uden- eller indendørs træolie, så kan dit træværk se ud som nyt hvert år. Vil du gerne passe ekstra godt på dine udendørsmøbler, så kan du med fordel dække dem til, når det regner eller sner, opbevare dem et tørt sted, når du ikke bruger dem og rengøre dem regelmæssigt med en mild sæbeopløsning. Det er en mere krævende proces, men vi kan garantere dig for, at dit hårde arbejde vil bære frugt.

Når du skal i gang med oliebehandlingen, bør du vælge en overskyet dag med en moderat luftfugtighed og temperatur på maksimum 25 grader. Træolien tørrer for hurtigt under varmt og solrigt vejr, hvilket forhindrer den i at trænge ordentligt ind i træet. Det kan desværre resultere i en ujævn finish og dermed nedsat beskyttelse. Moderat luftfugtighed og temperaturer giver olien tid til at trænge dybt ned i træets fibre og give effektiv beskyttelse. 

Giv dit træværk nyt liv med nye farver

Der findes mange forskellige farver til træolie til møbler og andre genstande, som kan  bidrage til at fremhæve træets naturlige skønhed eller give det et helt nyt look. Der findes naturlige olier og farvede olier. Naturlige olier inkluderer klar, hvid og grå olie, som giver dit møbel det naturlige look. Farvede olier kan være brun, sort og rød, som kan tilføje lidt kant og personlighed til dit træværk. Når du vælger en olie – farvet eller ej – så kan du gøre dig følgende overvejelser:

  • Træsort: Forskellige træsorter har forskellige naturlige farver og mønstre. Nogle olier er transparente, og hvis du vælger dem, så fremhæver du træets naturlige farve. Hvis du gerne vil ændre på træets farve, så kan du med fordel vælge en olie i en anden farve. 

  • Æstetik: Dette punkt går hånd i hånd med punktet ovenover. Har du en bestemt æstetik, som du ønsker at opnå? Måske du foretrækker lyse nuancer eller dybe toner, så kan du vælge en farve, der opfylder dine kriterier.

Vi anbefaler, at du laver en prøve på et usynligt område på træværket. Grunden hertil er,  at træoliefarven kan variere alt efter træsort og påføringsteknik.    

Vi står klar til at hjælpe dig

Hos BN Farver sætter vi en ære i at tilbyde dig træolie, der ikke kun beskytter dit træværk, men også giver den rustikke glød tilbage. Du får en langvarig og holdbar finish tilføjet til dine klassiske møbler og genstande, så du ikke skal ud og betale det hvide ud af øjnene for et nyt bord, havemøbel eller andet træværk. Vores ekspertise og kvalitetsprodukter hjælper dig med at puste liv i gamle træmøbler, så det bliver lige som du drømmer om.

Hvis du sidder inde med spørgsmål eller har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på enten vores mail webshop@bnfarver.dk eller tlf. 60 13 73 78. Så hjælper vi dig gerne med at finde den perfekte løsning til dine ønsker og behov.

Aktive filtre

keyboard_arrow_up